3-årig dansk dreng hårdt kvæstet efter cykelstyrt i Tyskland

Skrevet af Jesper Larsen

24/07/2015

Mest læste i dag

En kun 3-årig dansk dreng er hårdt kvæstet, efter han cyklede ind i et træ, da han var på cykeltur med sin familie i Harzen Tyskland.

- Torsdag kl. 14.45 var en dansk familie på fire personer på cykeltur på ved Liebesbankweg. På en stejl nedkørsel missede den 3-årige søn et venstresving og kørte ind i et træ, siger Jürg Bartels fra politiet i Goslar til Dagens.dk

Den 3-årige dreng pådrog sig så svære kvæstelser, at han måtte hentes af en redningshelikopter. 

- Han pådrog sig svære skader i hovedet, og det var nødvendigt at overføre ham til hospitalet i Göttingen med helikopter, så han kunne blive undersøgt på neurologisk børneafdeling, siger Jürg Bartels til Dagens.dk

Ifølge tyske medier skulle drengen have været iført cykelhjelm, men det har ikke været muligt at få bekræftet af polititet i Goslar.