3-årigt geni har lært sig selv spansk og læser på 5. klasse-niveau

Mor og far vidste, at lille Alexis var noget ganske særligt, da hun begyndte at genfortælle sine godnathistorier ordret som kun et-årig. Omkring samme tid lærte hun at læse, og den i dag tre år gamle pige læser nu på 5. klassesniveau og er blevet optaget i Mensa. Hun er det yngste medlem i 20 år i intelligensklubbens afdeling i Arizona, hvor hun kommer fra. Det skriver abc15.com.

Læs også: Verdens yngste Mensa-medlem: To-årige Adam læste bog og lærte sig selv at gå på potten

Hun har fået testet sin intelligenskvotient, som man mener er et godt stykke over 160 - i hvert fald var den udenfor den skala, man normalt bruger. Almindelige mennesker har en intelligenskvotient på omkring 100.

Siden har hun lært sig selv at tale spansk ved hjælp af forældrenes iPad.

- Hun kan læse og oversætte og rette vores fejl på spansk, siger mor Jackie Martin.

Forældrene er stolte er deres lille pige, men er også bekymret for hendes fremtid. De vil gerne give hende de faglige udfordringer, hun har brug for, men er samtidig bekymrede for, hvordan hun vil klare sig socialt, hvis hun bliver rykket for mange klasser op.

Læs også: Vildt: Unge mænd bygger hotrod af 500.000 legoklodser

Familiens læge mener da heller ikke, at Alexis nogensinde vil kunne gå i en normalt skole. Hun vil have bedre af at blive undervist sammen med ligesindede, da intelligente børn ofte lider socialt, hvis de bliver sat sammen med ældre elever. Samtidig lider de ofte af angst, så det er vigtigt, at der fokus på det sociale såvel som det faglige i hendes undervisning.

I Danmark er der ca. 1100 medlemmer af Mensa. Her tester man først børn fra 14-års alderen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip