30-35-årig mand med tykt og krøllet hår blottede sig for to kvinder

To kvinder på 42 og 70 år var i går udsat for en blotter.

Kvinderne kom gående i Rådmandshaven i Næstved. På en sti langs med skoven så kvinderne pludselig en mand, der stod mellem træerne 10 meter væk med bukserne åbne og blottede sig.

Kvinderne blev ikke voldsomt opskræmt ved synet, men ringede alligevel til politiet, men blotteren var forsvundet i skoven, da betjentene kort efter ankom.

Han beskrives som cirka 30-35 år, omkring 180-185 centimeter høj. Han var almindelig af kropsbygning, hvid i huden og havde brunt, kort hår, der var tykt og let krøllet. Han havde en sort kort dunjakke og mørke bukser på.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip

Dagens TV