30-årig bilist i livsfare efter soloulykke

»Der er tale om et eneuheld, hvor en bilist kommer kørende i en svag venstrekurve, hvor han mister herredømmet over bilen, trækker kontra på rattet og havner i den modsatte vejbane, hvorefter bilen ruller rundt,« siger vagtchef Henrik Møller Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 30-årige mand blev slynget ud af bilen. Han er bragt til hospitalet med svære hovedtraumer og hans tilstand betragtes som kritisk, oplyser vagtchefen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

»Der har været bilinspektører på ulykkesstedet, som vurderer, at manden har kørt med for høj hastighed, og at han ikke var iført sele. Der er desuden indikationer på spirituskørsel i form af flasker i bilen,« siger Henrik Møller Nielsen, som oplyser, at der derfor er udtaget blodprøve fra manden.

De pårørende er underrettet.

BNB

Dagens Gossip