30-årig gik i nedtrykt sindstilstand: Har du set ham?

Kort efter klokken 6 i går - søndag den 19. juli - forlod den 30-årige Hafsteinn Jönasson en adresse i Glostrup. Han var til fods og i nedtrykt sindsstemning.

Derfor efterlyser politiet nu vidner, der kan oplyse om hans færden.

Den 30-årige er oprindeligt islænding og har ifølge politiets oplysninger en psykisk lidelse. Over for familiemedlemmer har han udtrykt sig i vendinger, der kan opfattes som om, at han ikke ønsker at leve længere. Der har ikke været kontakt til ham siden søndag klokken 10.

Politiet oplyser, at han tidligere har færdedes rundt på Vestegnen omkring Vestskoven, Brøndbyskoven og i Vallensbæk-området.

Han beskrives som mand, islænding, 30 år, 186 centimeter høj og almindelig af bygning. Han har kort lyst hår og blå øjne. Begge overarme er tatoverede. Han er iført en sort hættetrøje, lyse arbejdsbukser og sorte sko med hvid skrift. Han medbringer en mørk sportstaske med rød kant.

Har du set Hafsteinn Jönasson, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på telefonnummer 114 eller 4386 1448.

Se et større billede af ham nedenfor.

Dagens Gossip