30-årig mand reddet op af Hejlsminde Havn

En 30-årig mand fra Vojens blev natten til lørdag reddet op af Hejlsminde Havn.

Manden var sprunget i havnen, da han ville begå selvmord, oplyser lokalpolitiet i Kolding, til dagens.dk.

Forbipasserende så manden i vandet og fik ham reddet op.

- Da vi nåede frem sad manden på havnekanten kun iført underbukser, fortæller Carsten Andersen fra lokalpolitiet i Kolding til dagens.dk.

Manden blev i ambulance kørt til skadestuen på Kolding Sygehus og efterfølgende fik han hjælp på psykiatrisk afdeling.

Manden slap uskadt fra episoden.

Dagens Gossip

Dagens TV