30-årig mor i alvorlig arbejdsulykke: Blev skalperet af maskine

Skrevet af Kristine Bugbee

16/06/2016

Dagens topnyheder

30-årige Stephanie Adkins fra Ohio i USA er i bedring, efter at hun kom i klemme i en maskine, som skærer i metal på sit arbejde. Det skriver Mirror

Ulykken skete, da den unge mor bukkede sig ned for at samle noget op fra gulvet på sin arbejdsplads, og hendes lange hår blev fanget i maskinen. 

Hun fik viklet håret ind i maskinen, der blev trukket væk fra hendes hoved med sådan en kraft, at hun blev skalperet totalt. Selv huden omkring hendes nakke blev revet af, og hun mistede den ene øre. 

Det tog lægerne syv timer at operere huden tilbage på Stephanie Adkins blottede kranie. De var nødt til at tage blodårer fra hendes ben til at reparere skaderne på hendes hoved. 

Selvom hun nu er i bedring efter ulykken, som skete 8. juni, er det endnu ikke til at sige, om hun får sit syn tilbage. 

- Hun skreg, og de var nødt til at vikle hendes hår ud af maskinen, og så blev hun kørt på hospitalet, fortæller Stephanie Adkins far Mike Adkins.

- Da jeg så Stephanie for første gang, var hun utroligt bange. Jeg sagde, 'far er her, det hele bliver fint igen'. 

Den 53-årige far fortæller, at hun kun er ved bevidsthed i enkelte øjeblikke. Hun kan næsten ikke tale, og hun kan ikke åbne sine øjne.

Artiklen fortsætter under billedet.

Stephanie Adkins 11-årige datter Angel bliver passet hos familiemedlemmer, mens hendes mor kommer sig over ulykken. 

Hun har ikke fået lov til at besøge sin mor endnu, fordi synet simpelthen er for skræmmende for et lille barn. 

Stephanie Adkins har arbejdet i virksomheden, hvor uheldet skete, i otte måneder. Familien forsøger nu at rejse penge til den dyre behandling via en indsamlingsside, som kan findes her.

- Vi vil gerne hjælpe med at betale for behandlingen, men hun kommer også til at være væk fra sit arbejde i et stykke tid. Jeg ved ikke, hvornår og om hun kommer tilbage til jobbet igen. De indsamlede midler kan hjælpe hende med at komme på benene igen, fortæller Mike Adkins.

j

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: