30-årige Paula går aldrig i byen: 'Alenemødre fortjener ikke en bytur med veninderne'

Skrevet af Kirstine Petersen

23/06/2016

Dagens topnyheder

Det er skammeligt, halvhjertet forældreskab. Sådan siger briten Paula Winchester om de forældre, der tillader sig at tage en bytur med vennerne eller på anden vis gå ud om aftenen.

Paula har ifølge Metro selv datteren Leah på fire år, og hun tager forældrerollen meget seriøst. For hende handler det grundlæggende om at stå ved sit valg, når man først har fået et barn, og dermed acceptere, at man ikke bare kan tage i byen eller have tømmermænd, når man har ansvaret for et barn:

- Unge mødre har taget en beslutning om at opgive en del af deres frihed for at få et barn. Og når du har truffet den beslutning, bør hele dit liv dreje sig om barnet, siger hun til metro.

Paula Winchester er ikke sammen med faderen til sin datter, og selv når datteren er hos sin far, ser hun det ikke som sin chance for at tage en aften ude eller holde en velfortjent pause. Det er tværtimod blot datterens “tid med far”.

Den 30-årige mor mener, det er usikkert for barnet, unfair og egoistisk at have tømmermænd i dets nærvær, og derfor forarger det hende, at flere forældre i hendes omgangskreds siger ja til muligheden for at gå i byen, hvis de får en invitation, end til at tage en tur i parken med hende og datteren.

- Alle har forskellige holdninger til opdragelse, men jeg synes virkelig ikke, at singleforældre fortjener en aften ude. Jeg har kun været ude fem gange de sidste fire år, men det er gået op for mig, at man skal være klar i hovedet for at tage sig af ens barn, udtaler hun ifølge Metro.

Er du enig med Paula i, at forældre og især singleforældre ikke bør gå i byen, hvis de har ansvaret for et mindre barn – fx dagen efter en bytur?

Læs også: 12 ting alle fædre med døtre bør vide


 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: