3000 husstande i Hvidovre er uden strøm

Skrevet af admin

26/02/2015

Mest læste i dag

Det er umuligt at tænde lyset eller kaffemaskinen i omkring 3000 husstande i Hvidovre i København torsdag morgen.

En højspændingsfejl betyder, at de 3000 husstande er uden strøm, oplyser presseansvarlig hos Dong Energy, Rune Birk Nielsen.

- Vi er opmærksom på fejlen, og vores teknikere er på vej. Vi regner med, at fejlen er rettet inden for et par timer, siger Rune Birk Nielsen ved syvtiden torsdag.

Husstandene i Hvidovre har været uden strøm siden klokken seks torsdag morgen, men der kan altså formentligt tændes lys og kaffemaskiner igen omkring klokken ni.

/ritzau/