30.000 Yousee-kunder i Nordsjælland er uden internet

Skrevet af Ann Katrine Warren

31/01/2013

Dagens topnyheder

Hvis man er Yousee-kunde på Nordsjælland, så har man formentlig problemer med at komme på internettet. Yousee har nemlig siden klokken 8 i morges været ramt af et bredbåndsnedbrud.

- Det er en router i Hillerød, som gør lidt knuder. Vi har teknikere på sagen, og vi forventer, at det kører igen omkring middag, siger pressechef hos Yousee, Ib Konrad Jensen til Dagens.dk.

Omkring 30.000 bredbåndskunder er ramt af nedbruddet. Kunder, som har telefoni via bredbånd, er også påvirket.

Nogle af de berørte områder er blandt andet Holte, Kokkedal, Fredenborg, Ølstykke og Roskilde.