300.000 demonstrerer i Rio de Janeiro

Ifølge en journalist fra det franske nyhedsbureau begyndte en lille gruppe demonstranter at kaste med sten mod politiet, som svarede igen med tåregas. Mindst en kom til skade under sammenstødet.

Onsdag opnåede demonstranterne en stor sejr, da myndighederne i landets to største byer Sao Paolo og Rio annullerede en planlagt prisstigning på offentlig transport, men det var ikke nok til at formilde demonstranterne.

Hundredetusinder gik på gaden flere steder i landet torsdag og forlangte bedre offentlige ydelser og klagede over de massive udgifter til VM-arrangementet.

Demonstranterne kræver flere midler til undervisning og sundhedsydelser og besparelser på lønninger til offentligt ansatte.

De er også utilfredse med den omfattende korruption i det politiske system.

Protesterne øger presset på præsident Dilma Rousseff, der står over for de største demonstrationer, det sydamerikanske land har set i 20 år. Hun har derfor aflyst en planlagt rejse til Japan.

BNB/AFP

Dagens Gossip