32-årig anholdt for voldtægt af fire-årig

En 32-årig mand fra Midtsjælland skal torsdag eftermiddag svare godt for sig. Han er nemlig sigtet for flere tilfælde af voldtægt mod en nu fire-årig pige og fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Næstved klokken 13, skriver BT.dk.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi vil endnu ikke oplyse yderligere informationer omkring manden eller pigen af hensyn til efterforskningen, men ifølge vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen er manden ikke én, der er politiet bekendt.

»Det er stadigt tidligt i efterforskningen, men jeg kan sige, at forholdene er foregået i Næstved retskreds, og at der ikke er tale om en fagperson,« siger Søren Ravn-Nielsen, der endnu ikke vil sige så meget om, i hvilken periode overgrebene er foregået. Af hensyn til politiets efterforskning af sagen kommer grundlovsforhøret formentlig også til at foregå bag lukkede døre.

Dagens Gossip