32-årig mand fik klippet armbåndet på Jelling Musikfestival

En 32-årig mand fra Bredsten blev i dag opdaget på Jelling Musikfestival, efter han havde stjålet en 1000 krone seddel fra et telt på campingpladsen.

Det skulle dog ikke være sidste gang, at politiet stiftede bekendtskab med manden. Han havde nemlig også en voldelig adfærd på festivalpladsen. Han blev anholdt, fik klippet armbåndet til festival og så fulgte der en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen med.

Klokken 13 blev han løsladt og blot en halv time senere forsøgte han flere gange, at komme ind til Jelling Musikfestival - uden held. Han blev til sidst anholdt igen og er nu anbragt i detentionen, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Lars Chr. Thomsen, til Dagens.dk.

En 22-årig mand fra Hedensted blev også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen til Jelling Musikfestival. Mellem klokken 9 og 11 generede han andre gæster på campingområdet og smed rundt med diverse møbler og optrådte voldeligt. Det blev han sigtet for.

En 41-årig mand fra Jelling pralede over for barpersonalet om, at han havde hash på sig. Det er noget, som man ikke tolererer på Jelling Musikfestival og security-folk fik manden med over til den mobile politistation, hvor han blev visiteret. Her fandt politiet en joint og 2 gram hash på manden. Det blev han sigtet for.

Og der har været et par tyverier.

Mellem klokken 4 og 5 i nat blev der stjålet en Nike sportstaske med tøj og toiletartikler i.

Og mellem midnat og i dag klokken 14.10 fik en pige stjålet et par All Star sko.

Dagens Gossip

Dagens TV