3,2 millioner lottokroner til Vejle

En Onsdags Lotto-spiller i Vejle kan roligt gå julen i møde. Lottospilleren vandt i aftes godt 3,2 millioner kroner. Så nu må den heldige vinder nok lige finde kvitteringen på køleskabet, i bukselommen og i handskerummet.

1. præmiepuljen i Onsdags Lotto blev i aftes delt mellem fem spillere. Tre nordmænd, en finne og en dansker delte den store pulje, da de alle har de seks rigtige vindertal på række på deres kvittering.

Den danske spiller skal findes i Føtex i Windfelt Hansens Gade i Vejle. Her har den heldige vinder købt en Lyn Onsdags Lotto. Med 3,2 millioner kroner er det et overdådigt bidrag til julegaverne.

Dagens Gossip