325.000 danskere rejser sydpå - Tyrkiet er mest populær

Flere end nogensinde vælger en charterferie i løbet af skolernes seks ugers sommerferie. Omkring 325.000 pakker kufferten i den nærmeste fremtid, og flest vælger Tyrkiet som feriedestination, mens lidt færre end de sidste par år, har Bulgarien som mål.

Grækenland og Spanien ligger på henholdsvis 2. og 3. pladsen.

- Selvom charterrejsen flere gange er spået død, og reelt har fået konkurrence fra flere sider, er den mere populær end nogensinde. Når folk skal forklare hvorfor, svarer de, at det er nemt og overskueligt, samt at trygheden spiller en vigtig rolle. Tendensen i charterbranchen er klart, at flere og flere vælger koncepthoteller, igen fordi det er garanti for den nemme og komfortable ferie, og det prioriterer mange som afbræk i en hektisk hverdag, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

I løbet af skolernes sommerferie, der er branchens absolutte højsæson, valfarter danskerne primært til Tyrkiet (ca. 86.000), Grækenland (ca. 85.000) og Spanien (ca. 74.000). Der er generel fremgang i de fleste populære ferielande, mens enkelte, som Bulgarien, får en lidt færre danske gæster denne sommer.

- De to lufthavne, der får mest travlt i skoleferien er København med små 175.000 afrejsende charterkunder og Billund, der sender flere end 110.000 charterrejsende af sted på ferie, fortæller Stig Elling.

Top 10 over mest populære ferieland efor danskerne sommer 2013:

1: Tyrkiet

2: Grækenland

3: Spanien

4: Bulgarien

5: Italien

6: Egypten

7: Cypern

8: Tunesien

9: Portugal

10: Thailand

Dagens Gossip