34-årig amok på institution: Stak mand med kniv og tog en ansat som gidsel

Skrevet af Morten Larsen

09/09/2015

Mest læste i dag

En gidselsituation udspillede sig her i eftermiddag på en institutionen på Grønnemosevej i Ansager mellem Grindsted og Varde i Sydvestjylland.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi tog de dramatiske begivenheder sin begyndelse ved 16-tiden, da en 34-årig mand stak en anden bruger af institutionen ned med en kniv. 

Offeret for knivoverfaldet var en 24-årig mand. Han blev ifølge politiet stukket adskillige gange og er hårdt kvæstet overført til universitetshospitalet i Odense.

Efter knivstikkeriet tog gerningsmanden en kvindelig ansat som gidsel og barrikaderede sig med hende.

Syd- og Sønderjyllands Politi iværksatte de planer, der ligger for gidselsituationer.

Det indebar, at politikredsens egne reaktionspatruljer og politiets aktionsstyrke blev tilkaldt.

Læs også: IS-leder holdt amerikansk gidsel som sexslave

Det er disse styrker, der blandt andet har speciale i indtrængning til bevæbnede gidseltagere.

Derudover fik man kaldt en særligt uddannet forhandler til stedet. 

Lidt før klokken seks lykkedes det for forhandleren at få gerningsmanden til at overgive sig uden dramatik.  

Den 34-årige vil i morgen blive fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Esbjerg, lyder det fra politiet i en pressemeddel

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: