34-årig kvinde forsøgt voldtaget i lejlighed i Horsens

En 34-årig kvinde blev i nat ved 4.30-tiden forsøgt voldtaget i en lejlighed i Horsens, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Kvinden og en 47-årig mand mødte hinanden en restauration i Horsens. Manden inviterede hende med hjem og i følge kvinden forsøgte manden på et tidspunkt at voldtage hende. Hun blev blandt andet holdt fast, fortæller vagtchef Hans Hoffensetz til dagens.dk.

Den 34-årige kvinde råbte om hjælp og det lykkedes hende at vriste sig fri og løbe ud i opgangen, hvor hun fik råbt en nabo op, som hjalp hende med at kontakte politiet.

Politiet anholdt den 47-årige mand og han er sigtet for forsøg på voldtægt.

Dagens Gossip