34-årig mand død efter fald på mellem fire og syv meter

En 34-årig mands bytur endte i nat i en tragedie i nattelivet i komplekset på Jernebanegade 13 i Kolding, der huser Texas Pool House og Crazy Daisy.

Ved 1.45-tiden tog han en rutsjetur på et gelænder og fik overbalance og væltede bagover.

- Han faldt mellem fire og syv meter ned og ramte disken i kælderen hos Crazy Daisy og landede til sidst på gulvet, siger vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til Dagens.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Efter ulykken var manden ved bevidsthed, men havde pådraget sig svære skader i hovedet.

Han blev kørt til sygehuset, men afgik ved døden klokken 5.10.

Mandens pårørende er underrettet, men politiet ønsker ikke at offentliggøre mandens navn.

Dagens Gossip

Dagens TV