34-årig mand i kritisk tilstand efter påkørsel af to huse

»Ulykken skete i Svinninge, hvor en bil kom kørende i hovedgaden på vej mod Holbæk. I en svag venstresvingskurve mistede føreren, en 26-årig kvinde, herredømmet over bilen,« siger vagtchef Bent Sten Andersen.

Ulykken skete klokken 00.15 fredag aften, hvor bilen ramte to huse i hovedgaden, fortæller vagtchefen.

»Den kvindelige fører er lettere kvæstet og vurderes som uden for livsfare, mens den 34-årige passager, som er ejer af køretøjet, er i kritisk tilstand,« siger Bent Sten Andersen.

Politiets tekniske undersøgelser på ulykkesstedet sammenholdt med vidneforklaringer indikerer, at bilen har kørt med for høj hastighed.

Der er udtaget blodprøve fra føreren med henblik på at undersøge, om hun var påvirket af alkohol

BNB

Dagens Gossip