34-årig mand livsfarligt kvæstet: Kørte ind i et træ

En 34-årig mand fra Børkop er i livsfare efter en soloulykke på Skovvejen ved Jordrup uden for Kolding.

Ulykken skete fredag ved 12.35-tiden, da manden kom kørende ad Skovvejen.

I en blød kurve mistede han herredømmet over sin varebil og kørte direkte ind i et træ.

- Manden blev fastklemt i varebilen ved ulykken og måtte frigøres af Kolding Brandvæsen. Herefter blev han med fuld udrykning kørt til Odense Universitetshospital. Her er meldingen, at mandens tilstand er kritisk, men stabil. Han er lagt i kunstig koma, oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til Dagens.dk.

I følge politiet var der ingen vidner til ulykken.

Dagens Gossip

Dagens TV