34-årig mand sexkrænkede drenge verbalt

En 34-årig mand fra Store-Heddinge blev i går anholdt. Han er sigtet for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelser mod drenge i 9-13-års alderen.

Det er lokalpolitiet i Køge, der har efterforsket tre sager om blufærdighedskrænkelser. De er foregået den 13. september på Nørre Boulevard i Køge, 2. oktober på Maglebyvej i Strøby og den 5. oktober på Industrivej i Hårlev.

Krænkelserne foregik ved, at drengene blev antastet, hvor de færdedes alene. Her udsatte den 34-årige mand dem for verbale krænkelser.

Manden erkendte i går at det var ham, der krænkede drengene.

Sagen skal nu vurderes juridisk inden der tages stilling til, hvad der videre skal ske i sagen.

Dagens Gossip

Dagens TV