34-årig mand var ikke gæst hos Crazy Daisy - diskoteket holder åbent i nat

Skrevet af Elo Christoffersen

13/07/2013

Dagens topnyheder

Den 34-årige mand, der i nat døde i restaurationsmiljøet på Jernbanegade 13 i Kolding, var ikke gæst hos Crazy Daisy.

Det fortæller diskotekets ansvarlige leder, Tino Jørgensen.

Manden opholdt sig ifølge Tino Jørgensen på førstesalen. Da manden kravlede op på gelænderet for at tage en rutsjetur, fik han overbalance og faldt mellem fire og syv meter ned. Han landede ved Crazy Daisy’s garderobe.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Den 34-årige mand havde svære skader i hovedet og blev kørt på sygehuset. Ved 5-tiden afgik han ved døden.

De ansatte på Crazy Daisy er naturligvis dybt rystede over ulykken og de er blevet tilbudt krisehjælp.

- Vores tanker og dybeste medfølelse går til den afdødes pårørende, forklarer Tino Jørgensen.

Læs også: 34-årig mand død efter fald på mellem fire og syv meter

Arbejdstilsynet har været på stedet og der er ikke fundet brud på sikkerhedsforanstaltningerne. Nu skal ulykken undersøges af politiet.

Crazy Daisy har valgt at holde åbent i aften og i nat som planlagt.