3,4 kilo sprængstof fundet i hus i Birkeparken i Odense

Foto: Politiet.

Politiet på Fyn fandt i dag en større mængde sprængstof i en beboelsesejendom i Odense.

Sprængstoffet blev fundet i et kælderrum i en ejendom i Birkeparken i Odense, hvor det lå i nogle papkasser.

Det var en anmeldelse om fund af et par mistænkelige papkasser indeholdende diverse indpakninger i gennemsigtig plastic, der fik politiet til at tilkaldte Hærens Ammunionsrydningstjeneste (EOD).

EOD vurderede hurtigt, at der var tale om sprængstof og særskilt indpakkede detonatorer, men at der ikke var eksplosionsfare.

Sprængningseksperner har afhentet og sikret 3,4 kilo sprængstof og detonatorerne.

Bombehunde har desuden gennemgået ejendommen og der er ikke fundet yderligere sprængstof.

En 51-årig mand er anholdt og sigtet i sagen, men det er ikke oplyst nærmere hvad sprængstoffet skulle bruges til.

Dagens Gossip