35-årig anholdt for voldtægt i Odense

En 35-årig mand er anholdt for voldtægt i en lejlighed i det nordvestlige Odense fredag morgen. En 21-årig kvinde anmeldte voldtægten omkring klokken syv, oplyser Fyns Politi.

- En kvinde på 21 år har anmeldt en voldtægt, og vores undersøgelser har ført til en lejlighed i det nordvestlige Odense, hvor vi har anholdt en mand på 35 år, siger vicepolitikommissær Jack Liedecke til Ritzau.

Voldtægten er ifølge kvinden sket i lejligheden, og politiet formoder, at det er den anholdtes lejlighed.

Voldtægt i Odense: 35-årig mand løsladt

Det er uvist, hvordan manden og kvinden kan have mødt hinanden, og hvad deres relation er, oplyser politiet.

- Både den anholdte og den forurettede er til personundersøgelse ved en retsmediciner i øjeblikket. Derefter skal de afhøres, og så skal sagen vurderes for, om der er grundlag for et grundlovsforhør, fortæller Jack Liedecke.

/ritzau/

 

Dagens Gossip