35-årig dansk kvinde død efter brug af rygestoppillen Champix

En 35-årig kvinde er død efter at have brugt rygestoppillen Champix.

Kvinden fik to gange udskrevet Champix af hendes egen læge, og begge gange fik hun alvorlige bivirkninger.

Alligevel udskrev lægen også tredje gang rygestoppillen til kvinden, og det blev fatalt, skriver EkstraBladet i dag.

Hos Lægemiddelstyrelsen opfatter man sagen som en lægefejl og ikke som følge af bivirkningerne.

Husk at blive ven med os på Facebook - klik her

- Lægen skulle aldrig have ordineret Champix til patienten efter, at hun oplevede bivirkninger første gang. Hun skulle i stedet have haft sit hjerte undersøgt.

- Så det er sådan set korrekt nok, at det er Champix, der i sidste ende slår kvinden ihjel, men i vores øjne er der ikke tale om en bivirkning, men en lægefejl, fordi pillen ikke er anvendt korrekt, siger Steffen Thirstrup fra Lægemiddelstyrelsen til avisen.

Lægemiddelstyrelsen har de seneste fire år modtaget indberetninger om tre dødsfald, mens 214 andre personer har oplevet alvorlige skader, hvor der er mistanke om, at Champix, der kommer medicinalfirmaet Pfizer, er årsagen.

Dagens Gossip