36-årig fange på flugt inden udvisning

»Han planker to hegn, hvordan må du ikke spørge mig om, men det gør han. Vi følger ham, men mister kontakten. Først i udkanten af byen ved tilkørslen til motorvejen lykkes det os at opspore ham igen med hunde,« fortæller vagtchefen Hans Jørgen Larsen fra Fyns Politi.

Politiet var massivt til stede i og omkring Nyborg, da alarmen gik klokken 14.46. Togtrafikken blev stoppet, og patruljer blev sendt til Storebæltsbroen for at sikre, at han ikke slap væk fra Fyn. Efter tre kvarters søgen blev manden opsporet af politiets hunde ved Hjulby Sø i udkanten af Nyborg, og klokken 15.26 kunne politiet anholde ham.

»Han var ikke bevæbnet og ikke at betegne som farlig, og det foregik ganske udramatisk, da vi fangede ham,« forklarer vagtchefen og tilføjer:

»Han tog flugten til fods, så han var godt svedig. Men det blev en kort tur i friheden - tre kvarter - men han har sikkert taget flugten, fordi han stod til at skulle udvises,« siger han.

Den 36-årige ester er nu sigtet for at stikke af fra fængslet og risikerer ekstra straf, inden han sendes ud af landet.

Dagens Gossip

Dagens TV