37-årig kvinde bed betjent

En 37-årig kvinde fra Nykøbing Falster bed i nat en betjent i både arm og ben.

Det skete i Østergade, da kvinden og en mand var røget i slagsmål med hinanden. Et par betjente kom til stedet og forsøgte at skille parterne ad. Og da var kvinden så ophidset over politiets indblanding, at hun bed den ene betjent i arm og ben, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 37-årige kvinde blev anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand i funktion.

Dagens Gossip

Dagens TV