37-årig mand kvæstet efter sammenstød med traktor

Bilisten kom kørende ad Lyngåvej vest for Hadsten, da bilen af uvisse årsager kom over i den forkerte side af vejen. Her kørte bilen frontalt ind i en modkørende traktor.

Østjyllands Politi har rutinemæssigt udtaget blodprøver af den kvæstede mand for at fastslå, hvad der var årsag til, at bilisten pludselig skiftede vejbane.

Både bilisten og føreren af traktoren er indlagt på Regionshospitalet i Randers, hvor de begge meldes uden for livsfare.

BNB

Dagens Gossip