37 døde efter voldsomme oversvømmelser i Kina

I Liaoning-provinsen er 12 bekræftet døde i vandmasserne, mens 32 mennesker fortsat savnes efter voldsomme regnskyl fredag og lørdag, skriver nyhedsbureauet Xinhua ifølge AFP.

Et boligområde i Jilin-provinsen blev ligeledes ramt af et regnskyl fredag og efterlod 14 mennesker døde, mens der i provinsen Heilongjiang er bekræftet 11 døde.

Flere end 2.500 hjem er blevet ødelagt og mindst 12.500 andre alvorligt beskadiget. Kinesiske myndigheder anslår, at skaderne indtil videre har kostet 7,15 milliarder yuan, svarende til omkring 6,5 milliarder danske kroner.

BNB/AFP

Dagens Gossip