372 mennesker evakueret efter brand på Oslo-hotel

Skrevet af admin

09/11/2013

Dagens topnyheder

Hele 372 personer måtte natten til lørdag forlade Anker Hotel i det centrale Oslo, da der var udbrudt brand i bygningen.

Omkring klokken 01.30 blev politiet alarmeret om flammerne, og brandfolk blev sendt til stedet. Ilden var opstået i kælderen, men efter kort tid var der styr på branden.

Der var en del røg på stedet, og en af de mange evakuerede blev behandlet af lægevagten.

- En person blev tjekket efter at have inhaleret røg, lyder det fra politiet i Oslo.

De 372 evakuerede måtte vente ude på gaden i omkring en time, før de igen kunne gå tilbage til deres hotelværelser.

/ritzau/NTB