38-årig frifundet for giftdrab på sin mand

Skrevet af admin

08/11/2013

Dagens topnyheder

En 38-årig kvinde er frifundet for giftdrab på sin mand tilbage i december 2011.

Det fastslog et nævningeting i Retten i Hillerød fredag eftermiddag.

Kvinden, der er dyrlæge, var tiltalt for at have dræbt sin 37-årige mand med seks forskellige slags dyremedicin.

Manden blev fundet død i parrets seng med to stiksår i benet, der stammede fra en indsprøjtning af bedøvelsesmidlet ketamin.

På et natbord ved siden af ham lå et afskedsbrev, der angiveligt var fra manden selv.

/ritzau/