38-årig kvinde dræbt af knivstik på Amager

Skrevet af admin

26/11/2014

Mest læste i dag

En 38-årig kvinde er natten til onsdag blevet dræbt på Amager, oplyser Københavns Politi.

- Der er tale om en 38-årig kvinde, som er blevet dræbt med flere knivstik. Det er sket ude omkring Hjulmagerstien. Vi har ikke nogen anholdte i sagen, men vi har en idé om, hvem vi leder efter, siger den centrale efterforskningsleder Henrik Vedel til Ritzau.

Det er en af kvindens mandlige bekendte, som politiet leder efter, siger han.

Københavns Politi får anmeldelsen om drabet omkring klokken 04.00.

Den centrale efterforskningsleder kan ved 05.30-tiden onsdag morgen ikke oplyse om de nærmere omstændigheder ved drabet.

/ritzau/