38-årig mand alvorligt kvæstet - fik ben under gravemaskine

Skrevet af Elo Christoffersen

04/07/2013

Mest læste i dag

En 38-årig mand fra Fredericia-området blev kort før klokken 9 alvorligt kvæstet i en arbejdsulykke.

I krydset Egeskovvej-Indre Ringvej i Fredericia arbejdede en gravemaskine i forbindelse med noget vejarbejde. På et tidspunkt bakkede gravemaskinen og kollegaen, den 38-årige mand, fik benet ind under gravemaskinen.

- Han er alvorligt kvæstet, og vi ved endnu ikke om han er i livsfare, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Morten Vegger, til Dagens.dk.

Både Arbejdstilsynet og politiet er i gang med at undersøge hændelsesforløbet omkring ulykken.