38-årig mand fik flyvetur henover flugtbilist' bil

En 38-årig mand fra Fredericia kom i nat gående ad Sjællandsgade i Fredericia. Kort efter klokken 4.30 ville han krydse Sjællandsgade og da han gik over vejen blev han ramt af en bil.

Bilisten stoppede lidt længere henne ad Sjællandsgade.

- Men ingen steg ud af bilen. I stedet valgte bilisten at stikke af fra stedet, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Lars Chr. Thomsen, til Dagens.dk.

Da den 38-årige mand blev ramt af flugtbilisten, fløj han en tur henover bilen. Bagefter klagede han over at han havde ondt i benet og havde pådraget sig en flænge i hovedet, oplyser politiet.

Sydøstjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner på 1-1-4.

Dagens Gossip

Dagens TV