38-årig solgte hash for 10 millioner kroner

Den 38-årige Christian Viggo Nielsen er idømt otte års fængsel i Bornholms største narkosag ved Retten på Bornholm mandag.

Den dømte har solgt over et ton hash på solskinsøen siden 1996 med en fortjeneste på over 10 millioner kroner, skriver netsiden bornholm.nu.

Ud over otte år bag tremmer skal den dømte også betale 360.000 kroner i advokatregninger samt erstatning til ofre, der har været udsat for vold i forbindelse med inddrivelse af narkogæld.

Retten bestemte også, at der skal beslaglægges værdier for 10,5 millioner kroner hos Christian Viggo Nielsen, der blev dømt for 9 ud af 10 anklagepunkter.

Anklagemyndigheden ville have den 38-årige fængslet i ikke under 12 år.

Sagen er den største på solskinsøen nogensinde, og en række personer har sammenlagt fået over 47 års fængsel.

Christian Viggo Nielsen valgte at anke dommen til landsretten, fordi han ville frifindes for de anklager, som han ikke har erkendt.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip