38-årig tiltalt for spritkørsel med promille på 3,8

Sydøstjyllands Politi har nu fået svar på en promillekørsel i Fredericia. En 38-årig mand blev natten til den 14. februar målt til 4,4, men nu viser prøven, at promillen "kun" var på 3,8.

- Jeg kan bekræfte, at promillen er fastlagt til 3,8, fortæller vicepolitikommissær, Mogens Damgaard, fra Lokalpolitiet i Fredericia, til Dagens.dk.

Han tilføjer, at sagen formentlig kommer for retten inden for en uges tid.

Bilisten fra Fredericia ramte om natten en lygtepæl i rundkørslen Egeskovvej og Vestre Ringvej. Da politiet nåede frem sov manden bag rattet og blev kørt på intensiv med vejrtrækningsproblemer.

Manden var i forvejen frakendt kørekortet og nu må han så undvære kørekortet i endnu længere tid. Nu er han nemlig tiltalt for spirituskørsel samt kørsel i bil i frakendelsestiden.

Promillen ligger blandt de højeste i Danmark. Den 38-årige mand er dog ikke indehaver af den største promille. I november sidste år blev en 48-årig mand fra Sjølund ved Kolding indbragt til Kolding Sygehus med en promille på 5,7.

Dagens Gossip