39-årig bilist fastklemt på Vestmotorvejen ved Slagelse

Tidligt tirsdag morgen, klokken 02.33, fik politiet en anmeldelse fra trafikanter om, at der lå en bil med lys på inde på en mark klods op af Vestmotorvejen ved Slagelse.

 

Inde i bilen sad en 39-årig mand, der ikke kunne komme ud. Han havde mistet herredømmet over bilen, skredet af motorvejen hvorefter han blev klemt fast.

 

Da Falck havde frigjort ham blev han taget med på sygehuset i Slagelse til nærmere undersøgelse. Den 39-årige mand kom tilsyneladende ikke noget til ved uheldet.  Over for politiet kunne den 39-årige ikke umiddelbart forklare hvorfor han havde mistet herredømmet over bilen.

 

Politiet har efterfølgende fået udtaget en blodprøve for at kunne fastslå hvorvidt der var alkohol eller stoffer indblandet.

Dagens Gossip

Dagens TV