3F-boss stopper

Af helbredsmæssige årsager træder Poul Erik Skov Christensen af som forbundsformand i 3F, oplyser fagforeningen i en pressemeddelelse.

Afgangen sker på 3Fs kongres, der starter i Aalborg den 14. september og varer til den 19. september.

- Jeg har inden for de seneste få dage konstateret, at tidligere problemer med mit helbred desværre er kommet tilbage.

- Jeg har været af den overbevisning, at jeg havde lagt de problemer bag mig, men må desværre indse, at det ikke har været tilfældet, siger Poul Erik Skov Christensen.

Han har siddet som forbundsformand siden 1995, hvor han blev valgt som formand for SiD. 10 år senere blev han formand for 3F, der blev til efter Danmarks største faglige fusion.

/ritzau/

Dagens Gossip