3F får nedlagt sin hjemmeside af hackere

Forbundsformand i 3F, Poul Erik Skov Christensen.

Fagforbundet 3F har her til aften fået hacket sin hjemmeside af hackere.

Årsagen er, at forbundet i månedsvis har blokeret en restaurant i Vejle, nemlig Restaurant Vejlegården.

Ejeren har tegnet overenskomst med den kristelige fagforening frem for med 3F, og det har udløst den månedslange konflikt.

Det er hackergruppen We Are Anonymous, der står bag hackerangrebet.

Det erkender en af hackerne, ElanOr ovefor tv2.dk.

- Restaurant Vejlegården må ikke ytre sig og annoncere, men 3F må gerne - samt stille med sin personlige hær. Dette går helt mod vore danske værdier, som ellers er blevet slået så hårdt på blandt andet ved Muhammed- tegningerne, siger han.

Hackerne vil først give 3F hjemmesiden fri igen når blokaden i Vejle ophæves.

Dagens Gossip

Dagens TV