4-årig dreng satte ild i lade

Det var en 4-årig dreng, der søndag eftermiddag satte ild i noget halm i en lade på Holtvej 12 i Holt ved Vamdrup. Det oplyser lokalpolitiet i Kolding til Dagens.dk.

Branden brød ud kort før klokken 17. Drengen løb ind i huset til sin far og fortalte, at det brændte i laden. Kolding Brandvæsen blev sendt til stedet sammen med stationen i Vamdrup.

- Faderen forsøgte selv at slukke ilden og det lykkedes stort set. Så branden var næsten slukket, da brandvæsnet nåede frem, fortæller politiet.

Både faderen og moderen havde været inde i laden for at slukke ilden. Faderen fik førstegradsforbrændinger på det ene ben og blev behandlet på stedet. Moderen havde dog indåndet så meget røg, at hun i ambulance blev kørt til Kolding Sygehus til observation for røgforgiftning.

Politiet ved ikke, hvad den 4-årige har antændt halmen med.

Desuden blev otte kaniner reddet ud af den brændende lade. Det sørgede en brandmand for.

Der skete kun mindre skader i laden.

Se billederne nedenunder......

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip