4-årig løb en halv kilometer i mørket for at redde sin far

Skrevet af Ann Katrine Warren

24/10/2013

Dagens topnyheder

Det er faren, som er uddannet brandmand, men det er hans lille pige, der er blevet udråbt til heltinde, efter hun reddede ham.

Den fire-årige pige Cadence fra Iron Mountain i Michigan hentede nemlig hjælp da faren kom til skade, også selv om hun måtte løbe 500 meter ned ad en mørk grusvej for at komme til naboen.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Torsdag i sidste uge var pigens far, Chris Lucas, ved at læsse metalskrot af sin pickup, da han slog hovedet og besvimede. Det skriver Iron Mountain Daily News.

Mange børn ville formentlig gå i panik eller bare blive siddende ved siden af deres forældre. Men ikke Cadence. Hun løb staks alene af sted i mørket til nabogården.

LÆS OGSÅ: Mand strikker 4 meter halstørklæde - mens han løb marathon

Naboen løb med pigen tilbage og tilkaldte straks en ambulance, da han så den bevidstløse far ligge på jorden.

Chris Lucas, som tilbragte en enkelt nat på hospitalet til observation, er stolt af sin datters reaktion.

- Vi har talt med hende om, hvad man gør i nødsituationer, men jeg synes, det var flot, at hun huskede det, siger han.