4 gode grunde til at date en single-far

Skrevet af Sol Stoffregen

26/01/2015

Dagens topnyheder

Hvis du er ung, virker ideen om, at prinsen på den hvide hest har et kuld rollinger, formentlig ikke tiltalende. Ikke mindst fordi du har en forestilling om, at din mand ikke skal have fået børn med en anden kvinde, inden det bliver din tur.

Men du risikerer at snyde dig selv for en masse godt ved at afskrive singlefædre på forhånd, skriver den amerikanske avis Huffington Post, som taler for, at singlefædre, der selv har opdaget et barn eller flere børn, er mere uselviske og kærlige end andre mænd.

Læs ogsåFædre skal stilles bedre efter skilsmisse: Politikere vil gøre op med A- og B-forældre

Huffington Post har spurgt singlefædre, hvorfor de er attraktive partnere. Her er et par af mændenes svar.

1. Han tager tingene stille og roligt. Singlefædre overfalder dig ikke med utallige invitationer, de har nemlig ikke tid til at tage på date hele tiden. Disse mænd har nemlig et aktivt og kærligt liv med børn og sidder ikke dagen lang med næsen nede i Tinder. For dem er deres børn vigtige, og de har ikke travlt med at blive gift igen, hvilket er en god ting - desperationen efter at finde den eneste ene er ikke tilstede, de vil hellere lære deres nye partner godt at kende, inden de tager de store beslutninger.

2. Han tror ikke længere, at han er verdens midtpunkt. Børn har det med at give perspektiv, og mænds selvoptagethed har det med at aftage så snart, der kommer børn ind i billedet. Børnene bliver pludselig mandens midtpunkt i livet, og han glider selv i baggrunden.

Læs også: Vild med dans-vinder er blevet single: Ægteskabet holdt ikke

3. Han er ikke bange for at vise sin følsomme side. Det gælder især, hvis han har små døtre, som nok skal få ham overtalt til en tur i deres "skønshedsklinik" med neglelak og makeup. At opdrage børn lærer ham, at det kræver en masse styrke at være blød, og der er intet i vejen med at vise sin kærlighed.

4. Han giver dig en mulighed for at være en del af hans børns liv, og det er stort. Du får formentlig ikke lov til at møde hans børn det første stykke tid - en far holder sine parader op. Men når det sker, så er det, fordi han anser dig for at være et seriøst bud på en partner, og han vil have dig til at spille en rolle i børnenes liv.   Og det er en stor ære og lidt af af en tillidserklæring fra ham. Så nyd det.