4 gode ting ved at være genert

Vores samfund hylder oftest de ekstroverte. Det er selvfølgelig en påstand, jo jo, men adfærdspsykologer, terapeuter og sociologer har længe forsket i de udfordringer, introverte fx oplever i deres hverdag, fordi vores arbejdsmarked og andre sociale sammenhænge oftest er indrettet mere hensynsfuldt over for dem, der er udadvendte.

Det kan være sværere at gøre sig bemærket på en arbejdsplads – uanset, hvor mange successer man bidrager med. Det kan være svært at møde nye mennesker, hvis man har det med at rødme og krumme tæer i større forsamlinger. Men der er altså også fordele ved at være den sky, gernerte, introverte, kært barn har mange navne. Fx er det positivt at være genert af følgende grunde:

1) Du er selektiv
At være genert er ikke det samme som at have social angst. Du kan godt lide mennesker, men det tager måske lidt længere tid for folk at komme ind på dig og omvendt. Sådan er det bare, men det betyder også, at dem, du har omkring dig, er solide venskaber.

2) Du er socialt anlagt
At være genert kan sagtens være et udtryk for, at du gerne vil mennesker og de sociale sammenhæng, I indgår i. Måske lægger du endda mere i det, end den person, der råber højest i selskabet, og det er derfor, du bliver genert. Genertheden kan dermed være et tegn på, at du er følsom over for dine omgivelser.

Du rødmer eller virker med andre ord genert, fordi du særligt gerne vil de mennesker, der er omkring dig. Tænk over det: Din generthed ville sikkert omgående forsvinde, hvis det modsatte var tilfældet, og du var blandt mennesker, der ikke betød noget for dig, eller som gjorde dig sur og ked af det.

Læs også: Eksperter advarer: Særligt sensitiv er det nye ADHD

3) Det er charmerende
Lidt let rødmen, fingrene igennem håret og et genert lille smil har alledage været charmende. Uanset om du er mand eller kvinde.

4) Det er en styrke, ikke en svaghed
At være genert betyder også, at nogle personer vil gøre en ekstra indsats for at knytte sig eller nå ind til dig. De tager hensyn – men formodentligt mere af interesse for dig end af medlidenhed.

Når andre gør en ekstra indsats for at nå ind til dig, så se det som en mulighed for at knytte et særligt bånd med dem.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

Dagens Gossip