4 grunde til, at kvinder forlader mænd

Skrevet af Sol Stoffregen

13/06/2016

Dagens topnyheder

Hvorfor bliver man skilt, og kunne man have undgået det? Den slags spørgsmål vælter rundt i hovedet på mange fraskilte par.

Til at starte med var familiemoren Audrey Cade dybt ulykkelig og frustreret over sin skilsmisse, men fem år er gået. Sårene er helet, og hun er kommet på andre tanker.

- Jeg kan ærligt sige, at nu fortryder jeg ikke, at det blev resultatet, forklarer Audrey Cade på siden Divorcedmoms.com.

Læs også: En hustrus bekendelser: Sådan er ægteskab i virkeligheden

Selvom Audrey udemærket er klar over, at hun har sin anpart i, at ægteskabet gik i stykker, så peger hun på fire ting, hendes mand kunne have gjort anderledes for at få forholdet at fungere.

1. Få mig til at føle mig speciel. I starten når man er nyforelsket, er det nemt at føle sig værdsat og elsket. Men som tiden går, og der kommer børn til og flere praktiske opgaver, så forsvinder romantikken og nærheden i mange forhold. Sådan oplevede Audrey det også, hun følte sig mere som en mor, husholderske eller tjenestepige end en hustru eller elskerinde. Hendes mand holdt op med at gøre de små ting, der viste, at han elskede hende.

2. Hjælpe til. Audrey og hendes eksmand arbejdede begge fuldtid, men det var primært Audrey, der tog sig af hjemmet. Det betød, at hun konstant løb rundt i cirkler: arbejde, børn og de alle de huslige pligter. Efter flere år med den skæve arbejdsfordeling var Audrey slidt ned, og hun begyndte at blive vred. Til sidst lovede han at stå for opvasken, det holdt et par gange. Audrey følte ikke, at hun skulle være hans mor  og huske ham på det. Det eneste, der kunne få ham i omdrejninger, var, hvis hun plagede ham om at hjælpe.

Læs ogsåHemmeligheden bag et lykkeligt parforhold er mere simpel end du tror

3. Prioriter ægteskabet. Hvis ikke begge parter sætter tid af til at pleje og investere i forholdet, visner det. Audrey ved godt, at hende eksmand formentlig opgav at vedligeholde forholdet, fordi hun altid var optaget af arbejde eller huslige opgaver. Hun begik den fejl at sætte sine børn over sit ægteskab, hvilket ikke altid er det rigtige - mor og far skal også have alenetid.

4. Sluk for pornoen. Audrey ville egentlig gerne tilfredsestille sin mand, men hun gik i seng ved 21-tiden for at være frisk til næste dag, men hendes mand gik i seng efter midnat. På et tidspunkt gik det op for hende, at hendes mand så porno, når hun sov. Det sårede Audrey, at han valgte at se porno i skjul i stedet for at være sammen med hende i sengen. Denne problemstilling skabte en dyb kløft mellem parret, hvor Audrey ikke følte sig god nok. 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: