4 navne klar til Fede Fredage

Fed Fredag konceptet i Tivoli Friheden i Aarhus kan i år fejre 10 års jubilæum. Der er i år lagt op til 17 fredage med masser af musik.

De første fire navne bliver nu offentliggjort. Det er Mads Langer, Christopher, Noah & Rasmus Nøhr.

Mads Langers giver koncert den 23. maj. Den altid glade københavner, Rasmus Nøhr indtager scenen den 6. juni med sine finurlige sange: ”Det Glade Pizzabud, ”Sommer i Europa” og ”Sød Musik”.

Noah drengene skal også gæste Friluftsscenen i Friheden for første gang den 20. juni og med fængende hits som ”Over Byen” og ”Det’Okay” bliver aftenen i poppens tegn.

Den unge hjerteknuser, Christopher, der som den eneste kunstner kan prale af at have overnattende gæster ude foran Tivoli Frihedens port i 2013, gæster igen Friluftsscenen. Det sker den 25. juli.

Sidste år besøgte 124.000 gæster de Fede Fredage, og Tivoli Friheden håber, at der i år sættes ny rekord.

Koncerter Fede Fredage 2014

- Mads Langer d. 23. maj

- Rasmus Nøhr d. 6. juni

- Noah d. 20. juni

- Christopher d. 25. juli

Dagens Gossip

Dagens TV