4 tegn på at du og din kæreste er det perfekte match

Kærlighedsfilm er fyldt med par, der er vanvittig forelskede og som skabt for hinanden. I virkelighedens verden er det perfekte match et lidt mere sjældent fænomen.

Men det findes.

Folk i forhold stiller ofte spørgsmålstegn ved, om de og deres kæreste er helt rigtige for hinanden. Men hvordan ved, man det?

Parforholdseksperten Talia Goldstein forklarer til den britiske avis The Independent, at der er fire tydelige tegn på, at man har fundet manden eller kvinden i sit liv.

Læs også: 5 hemmeligheder mænd har for kvinder 

1. I rejser på samme måde. At planlægge en rejse sammen giver et meget godt billede af om I passer sammen. Vil du backpage dig gennem Sydamerika, opleve alt det som turister normalt ikke ser og sove under åben himmel, mens din kæreste insisterer på flyve på førsteklasse til et fem stjernet resort, hvor man ikke behøver at forlade stedet? Så er I formentlig lidt for forskellige til at kunne holde hinanden ud hele livet.

Hvis man har en meget snæver tankegang omkring, hvordan man rejser, har man formentlig den samme tankegang i andre aspekter i livet fx børneopdragelse og huskøb ifølge Talia Goldstein.

2. Fælles interesser, som I kan lave sammen. Hvis I har noget, I kan være fælles om fx en interesse, er det optimalt. Det betyder naturligvis ikke, at I skal sidde lårene af hinanden eller være total enige om musik og politik. Par, der virkelig passer sammen, nyder ikke kun de samme ting, de kan også lide at gøre disse ting sammen, mener Talia Goldstein.

Det kan fx være to-tre ting, man deler, fx lange gåture, at quizze eller se den samme tv-serie sammen uge efter uge.

Læs også: 10 fejl alle kvinder begår på et tidspunkt 

3. God balance. I lykkelige forhold er den ene part ofte fx uadvendt og festlig, mens den anden part er mere stabil og støttende. Det giver en god balance og energi i forholdet, hvis parret supplerer hinanden - modsat hvis parret er for ens, er der ikke plads til dem begge, og det kan være en farlig cocktail. 

4. Din partner får dig til at have det godt med dig selv. Når du er i et forhold, hvor du virkelig føler, at du er den bedste version af dig selv, så har du fundet det perfekte match. I den slags forhold er man afslappet og føler ikke, at man skal anstrenge sig for at finde på samtaleevner eller klæde sig smart - stilhed og pyjamasbukser er helt i orden. Du kender det også fra dine bedste venner, sammen med dem skulle du gerne føle dig rolig og afslappet .   

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV