4 ting der gør dine cravings værre

Skrevet af Ronja Ryde

19/10/2014

Dagens topnyheder

Trick- og husholdningssiden Goodhousekeeping.com har lavet en oversigt over de små fejl, du laver, som er den virkelige grund til, at du ikke kan holde dig fra de søde sager.

Se et udvalg af dem her:

1. Du springer måltider over
Vi har hørt den før. Især om morgenmaden, som er det vigtigste måltid på dagen, og alt det der.
Men det samme gælder altså også for de to andre daglige måltider: Frokosten og aftensmaden.

LÆS OGSÅ: Så klamt er det at spise i sengen

Når du er sulten, er alle din krops parader nede, og det er meget lettere at komme til at gatecrashe slikskabet. Og har du ikke spist, kan du måske også komme til at sige til dig selv, at det er mere i orden at snacke, fordi du jo netop har sprunget et måltid over.

2. Du drikker for lidt
Hvis du er tørstig, er det meget let at komme til at forveksle det med lækkersult.
Sørg derfor for at drikke omkring otte glas vand hver dag, så det ikke sker.

LÆS OGSÅ: Drik løs: Kaffe er godt for leveren

3. Du sover for lidt
Flere undersøgelser peger på, at manglende søvn hænger direkte sammen med overvægt.
Sørg derfor for at få den søvn, din krop har brug for, hver nat, for du har mindre tilbøjelighed til at give efter for dine cravings, hvis du er veludhvilet.

4. Du lader ikke dig selv spise søde sager
Har du gået i lang tid og haft helt vildt meget lyst til en bestemt kage eller en snasket burger nede fra grillen?
Nogle gange er det bedste simpelthen at give efter.

LÆS OGSÅ: Hun nægtede fedmeoperation og tabte 140 kilo

For jo mere, du nægter dig selv lige den ting, du har cravet i lang tid, jo mere kommer du bare til at tænke på det.
Så, hvis du kan sætte kryds ved de tre ovenstående punkter, så er det altså helt ok at falde i indimellem.