4 vigtige ting en læge har lært af sine patienter om livet

Skrevet af Kirstine Petersen

30/06/2015

Dagens topnyheder

Læge og kræftspecialist David Chan fik for nyligt et noget ’dybt’ spørgsmål via en brevkasse, hvor han besvarer læseres henvendelser.

Spørgsmålet lød: Hvilke åbenbaringer har du fået inden for sundhed og om døden qua dit job?

Hans svar er tankevækkende og lyder opsummeret således:

1) Et job er kun et job.

- Ikke en eneste patient, jeg har talt med, har nogensinde sagt, at de ville ønske, de havde arbejdet mere, skriver han som det første.

Når doktor Chan møder døende mennesker er det med andre ord familie, venner og minder, der ikke relaterer sig til arbejdspladsen, der betyder mest for dem. Husk derfor, hvad du prioriterer højest hver eneste dag.

2) Husk altid at se det store billede.

- Et ægte problem er, når man finder en knude i sin nakke, som viser sig at være kræft. Så forsvinder alle andre problemer fra ens nethinde, siger David Chan.

Brok over naboens larm, at manden ikke har købt det ind, du bad om, eller at børnene ikke har læst lektier før aftensmaden, er med andre ord petitesser, som vi måske skal skubbe i kategorien ”mindre problemer” trods alt.

Læs også: Verdens ældste kvinde afslører, hvordan man bliver gammel

3) Rigdom er målt i familie og venner. Ikke i antal, men de mennesker, der er der, når du gennemgår en skidt periode.

- Jeg har haft rige patienter med store familier og en stor gruppe af venner, som alle forsvandt, ligeså snart det gik skidt for patienten, forklarer lægen.

Kvalitet frem for kvantitet gælder altså – også i menneskelige relationer, lyder hans erfaring.

Læs også: Magnus klarede den ikke: Han døde i nat

4) Vi har aldrig så meget tid, som vi tror.

- Jeg havde engang en patient, som var ung og succesffuld, men som fik konstateret kræft i bugskytkirtlen. Hans levetid blev forkortet fra cirka 40 år længere til seks måneder, da han fik diagnosen. Han havde aldrig været på ferie med sin familie; en kone og tre børn i skolealderen, skriver lægen.

Efter den sørgelige åbenbaring tog familien på en sidste tre uger lang rejse sammen med en båd i Carribien. Selvom patienten havde det skidt, var det de bedste uger i hans liv, betroede han senere hen lægen, som nu giver budskabet videreH 

Husk at leve livet, som du ønsker det, mens du har det. Man ved aldrig, hvornår det ender.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: