40-årig mand varetægtsfængslet for at stikke kniv i værtshusejer i Juelsminde

En 40-årig mand fra Juelsminde er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for forsøg på manddrab efter han natten til lørdag stak en kniv i armhulen på en værtshusejer hos Delfinen i Juelsminde.

Ifølge Horsens Folkeblad medbragte gerningsmanden to knive på værtshuset. Det kom til håndgemæng mellem de to parter og det endte med at ejeren af værtshuset blev stukket med en kniv i armhulen.

Ved grundlovsforhøret i dag nægtede den 40-årige at udtale sig i sagen. Ifølge mandens forsvarer nægter han sig skyldig.

Varetægtsfængslingen blev også kæret til Vestre Landsret.

Den 40-årige mand var hele weekenden efterlyst og det var først i går formiddag, at manden selv meldte sig på politistationen i Horsens sammen med sin forsvarer.

Dagens Gossip

Dagens TV