40-årig russisk asylansøger sigtet for røveri i Bilka

En 40-årig russisk asylansøger blev natten til torsdag anholdt og sigtet for røveriet i Bilka i Aalborg Storcenter, skriver DR Nordjylland.

Kasseassistenter blev i går eftermiddag truet med en kniv. Det skete, da de ville tilbageholde en mand, der havde stjålet en DAB-radio.

Med vidneforklaringer og overvågningsmateriale fik politiet opsporet manden og det førte til, at den 40-årige mand i nat blev anholdt.

Den russiske asylansøger har tidligere færdes i Bilka og personalet genkendte ham.

Manden skal i dag afhøres, men der skal først findes en tolk. Det er endnu ikke besluttet om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Dagli'Brugsen på Mylius Erichsens vej i Aalborg var i aftes ved 19.20-tiden udsat for røveri. Her truede en mand personalet til at udlevere kassebeholdningen.

Røveren beskrives som 25 til 35 år og han talte dårligt dansk. Desuden havde han buskede øjenbryn.

Nordjyllands Politi  mener ikke, det er samme gerningsmand bag de to røverier.

Dagens Gossip

Dagens TV